Log ind

Log ind med bruger

Top 50 til herreholdet

Efter ungdoms- og dame-stafetten var det ingen hemmelighed, at det var meget tungt og meget svært terræn, man skulle ud i på herrestafetten - især om natten. På første tur løb Jakob Edsen en fornuftig tur og skifted til Tue Lassen som nr. 84 knap et kvarter efter. Tue hentede en hel del på teten på en første del af banen, men satte det så til på et langstræk, hvor han løb sig helt væk i et diffust område uden noget at læse sig inde på. "Jeg forsøgte hele tiden at finde noget distinkt, der måtte være på kortet - en sten, et stub, et eller andet," fortæller han. Derefter var det en kamp i mål, hvor han trods alt kun har tabt 3 minutter - og hentet 12 placeringer.
 
Claus Bloch sætter lidt til på den efterfølgende korte tredjetur, og sender Eskil Schøning ud på Lange Natten på 16,7 km! Eskil taber en hel del tid, men ingen placeringer. Han løber ikke alene, men "de andre ville ikke tage initiativ og ventede hele tiden på mig - selv om de ovenikøbet kom med gode råd undervejs. Jeg har aldrig snakket så meget på et løb før," undrer han sig.
 
Også Jonas Munthe og Niklas Ingwersen taber tid, men ikke placeringer på de følgende ture, mens Rasmus Djurhuus og Magnus Dewett på 7. og 8. tur henter nogle placeringer og bringer holdet tæt på top 50. Rasmus syntes selv, at han havde løbet et fornuftigt løb rent teknisk, men det gik ikke så hurtigt. Han taber dog kun 8 minutter til teten på de 11,5 km.
 
Så er vi nået til de sidste to ture, hvor Jeppe Ruud - som så mange andre - holder placeringen, men taber tid. Han sender Andreas Boesen ud på sidste turens 15,5 km på en 52. plads. Den lykkedes det Andreas at ikke blot at holde, men hente et par placeringer, så slutresultatet bliver en 48. plads - næsten to timer efter vinderne! Han løb fornuftigt med kun et enkelt lille bom (på tv-posten), men "det er det hårdeste Tiomila, jeg nogensinde har været med til." Noget en hel del andre også kan skrive under på.
 
At holdet kunne blive nummer 48 med næsten to timer op indikerer, hvor svært og hårdt, det var. I toppen var det et rent udskillelsesløb, hvor IFK Göteborg med ikke specielt hurtige, men perfekte, løb kunne se sig i front med 10 minutter på den sidste tur, fordi de andre hold havde bommet undervejs. Det satte de ikke over styr, og kunne løbe i mål som overlegne vindere. Sværhedsgraden illustreres også af, at en af KooVees løbere stoppede op ved startpunktet og så ud til at vente på Lillomarka for ikke at løbe alene - hvorefter de begge løb ud i et bom.