Log ind

Log ind med bruger

Bemærkning
  • Lack of access rights - File 'http:/ok-snab.dk/images/fastesider/diverse/pladekompas-silva1s.jpg'
  • Lack of access rights - File 'http:/ok-snab.dk/images/fastesider/diverse/tommelkompas-silva6norspec.jpg'
  • Lack of access rights - File 'http:/ok-snab.dk/images/fastesider/diverse/pladekompas-silva1s.jpg'
  • Lack of access rights - File 'http:/ok-snab.dk/images/fastesider/diverse/tommelkompas-silva6norspec.jpg'

Hvilket udstyr skal jeg bruge?

Orienteringsløbere kan ligesom folk i andre sportsgrene hurtigt finde alt muligt udstyr at investere i, når man først er blivet bidt af sporten. Hvis du derimod blot vi forsøge om orientering er noget for dig, så er det ikke nødvendigt med det store udstyr: Løbesko og løbetøj, der må bliver beskidt, er alt man behøver at medbringe, når man vil prøve at deltage i klubbens ugentlige aktiviteter. Man kan også låne et kompas af klubben.
 
Efter et par gange i skoven er man måske klar på at erhverve sig lidt mere udstyr for at gøre træningerne og løbene endnu sjovere (og tage del i udstyrsridderiet). Nedenfor er der beskrivelser af det udstyr, som man med fordel kan anskaffe sig:
 
ino8
Løbesko
Når man begynder at løbe meget væk fra stierne kan det være en fordel at udskifte den almindelige løbesko med en terrænsko. Disse sko har mere mønster, eller endda pigge, under sålen, sådan at man står bedre fast på våde skråninger og glatte træstammer. Desuden har de en mindre sål, og man vrikker derfor mindre om i disse typer sko. Endelig er de ofte lavet af mere holdbart materiale, som kan holde til mange ture i gennem skov, vand og tjørnebuske. Eksempler på terrænsko er VJ, Inov-8 og Salomon. Køb af disse sko kan foretages til større orienteringsløb, men også løbebutikken Løberen har et fint sortiment (www.loberen.dk).
 
Kompas
Det er muligt at låne kompas til mange af klubbens arrangementer, men til nogle aktiviteter og løb uden for klub-regi er det nødvendigt at have sit eget kompas. Der er to typer af kompasser, som ses på billedet nedenfor: Et tommelfingerkompas og et fladekompas.
 
Forskellen på de to typer er hvordan kompasset holdes i hånden, så prøv dig frem til din favorit type ved at låne kompasser af andre. Hver af typerne fås i forskellig kvalitet, hvor den generelle regel er: jo dyrere kompas, jo hurtigere er nord-syd-nålen til at indstille sig. Derfor kan man også klare sig med en billige udgave i starten, hvor man ikke løber så stærkt. Køb af kompas kan ske til løb eller fx i Løberen.
 
 
Løbetøj 
Tøj til orienteringsløb er for mange løbere bare almindeligt løbetøj, der kan klare lidt huller fra træer og busker. Det kan desuden være en fordel at have tøj, der dækker arme og ben, for at undgå små skrammer. Mange i klubben benytter sig af egentligt orienteringstøj, som netop dækker arme og ben, og samtidig er mere slidstærkt. OK Pan har officielt klubtøj af denne slags, som man kan læse mere om, se og bestille her
 
Chip til elektronisk tidtagning (SI-pind)
Til at bevise at man har været ved alle posterne på orienteringsbanen benyttes ofte en lille chip, som bæres rundt på fingeren. OK Pan benytter SportIdent-systemet (se billede) til dette, og her består chippen af en lille pind, som sidder fast på fingeren med elastik. Til klubaktiviteter er de altid til at låne, så det er kun nødvendigt at anskaffe sig sin egen, hvis man skal løbe orienteringsløb uden for klub-regi. Og selv her er det ofte muligt at leje chippen fra gang til gang. Nogle af de andre orienteringsklubber benytter EMIT-systemet, hvor chippen er anderledes udformet, men disse kan lejes ved deltagelse i deres løb.