Log ind

Log ind med bruger

Hvilke aktiviteter er der (for nye) i PAN?

Vi holder i det sene forår akitviteter udelukkende henvendt til nye medlemmer. Hvornår disse finder sted kan man se i kalenderen op til datoerne, ligesom at de oftest vil fremgå på forsiden. Der er både nogle for børn, unge og voksne. 
DSC 4306
Men du behøver heldigvis ikke at vente flere måneder, hvis du på andre tidspunkter af året får lyst til at prøve sporten af, da alle vores aktiviteter er rettet mod både nybegyndere og mere øvede. Dette betyder, at der til alle de ugentlige arrangementer er mulighed for løb, som passer til dit niveau: Når der er orienteringsløb, så kan du få en nem bane med mange poster tæt på stierne, mens du til de fysiske træninger også har mulighed for at tilpasse træningen til dit fysiske niveau. Trænerne og klubbens andre medlemmer vil desuden altid være klar til at byde dig velkommen og hjælpe dig i gang.
 
Alle klubbens aktiviteter fremgår af træningskalenderen, hvor du kan orientere dig om kommende aktiviteter.
 
 
Nedenfor er de ugentlige arrangementer oplistet sammen med lidt relevant information for nye medlemmer:
  • Børnetræning (mandag i sommerhalvåret + enkelte andre aktiviteter): For børn fra 5 til 9 år foregår træningen med masser leg i skoven omkring vores klubhus. Der er både lege med orienteringsløb og andre lege. Der er flere trænere tilknyttet hver gang for at kunne hjælpe og tage imod alle børnene. Læs mere om træningen, samt hvornår næste træning er på børnetræningssiden
  • Ungdomstræning (hver mandag): For børn mellem 10 og 20 er ungdomstræningen stedet er tage hen. Her løber vi i skoven tæt på vores klubhus. Der er ikke lige så meget leg som hos de mindre, men det er stadig lige så sjovt, da træningen varetages af et par idéfulde unge omkring de 20 år. Tjek ungdomstræningssiden for mere information, og tidspunkt for næste træning
  • Klubtræning (tirsdag og torsdag): Træning rettet mod hele klubben - både unge og ældre. Træningen består om tirsdagen af orienteringsløb, mens torsdagenes træninger er forskellige former for løbetræning. Se mere her.
  • Træningsløb (lørdag): Almindelt orienteringsløb i skovene i og omkring Aarhus. Der er forskellige banelængder og sværhedsgrader. Ingen instruktion direkte til nye, men løbene arrangeres af et klubmedlem, som er klar til at tage imod dig. Se mere her.
  • Styrketræning (mandag i vinterhalvåret): Cirkeltræning på Holme skole med en blanding af stabilitets- og styrketræning. Mest for unge og voksne. Yderligere information ses nederst på denne side samt i kalenderen.
Familie på vej 10-1