Log ind

Log ind med bruger

Hvad koster det, og hvad får jeg som medlem?

Det koster intet at prøve orientering i OK Pan:
 
Vi har en regel om, at man kan deltage i klubbens ugentlige aktiviteter uden være medlem i ca. en måned, sådan at alle kan få lov til at prøve sporten af. Disse aktiviteter inkluderer ungdomstræning og klubtræning tirsdag + torsdag (+ styrketræning om vinteren), så der er rig mulighed for at prøve klubmiljøet og sporten af, før du bestemmer, om du vil være medlem af klubben. Deltagelse i træningsløb (onsdag el. lørdag) koster dog 20kr, hvis du ikke er medlem.
 
Medlemsskab
Når du er blevet forelsket i skoven og det hyggelige klubmiljø, så kan du blive medlem af OK Pan og dermed får lov til også fremover at deltage i alle klubbens ugentlige aktiviteter gratis (træningsløb er også gratis for medlemmer). Der er aktiviteter 5 ud af ugens 7 dage! Udover de almindelige aktiviteter kan man som medlem også begive sig videre ind i klubmiljøet ved at tilmelde sig klubture, klubfester og andre sociale aktiviteter, der løbende popper op på hjemmsiden. 
 
Udover dette får du med et medlemsskab i OK Pan...
Familie på vej med ryggen til 2-1
- Tilsendt de 6 årlige eksemplarer af PAN-posten, som er vores klubblad smækfyldt med sjove historier, invitationer, informationer, billeder og meget mere. (se webudgaven her)
- Tilsendt medlemsbladet for Dansk Orienteringsforbund, hvor man kan læse om orienteringsrelaterede aktiviteter i hele Danmark.
- Adgang til vores klubhus, hvor der er mulighed for hygge, bad, sauna, køb af sodavand/øl midt i Marselisborgskoven. 
- Mulighed for at tilmelde dig større orienteringsaktiviteter rundt om i hele Danmark. Eksempelvis divisionsmatch, hvor klubben 3 gange om året samlet drager afsted for at dyste mod andre orienteringsklubber.
- Rabat på køb af klubtøj, der gør dig helt klar til at løbe skovene tynde. (se evt. her)
 
Hvad koster et medlemsskab?
Et medlemsskab af OK Pan gælder for et helt år, og varierer i pris efter alder, samt hvorvidt man er indmeldt som familie. Kontingentet bliver fastsat på den årlige generalforsamling, men det har været uændret de seneste år.
 
Du kan se de aktuelle satser HER>>>
 
 
 
Et par kommentarer:
  • Ved indmeldelse sent på året kan man få rabat på medlemsskabet til det indeværende år.
  • Man kan blive oprettet som familie, hvis man bor på samme postadresse - uanset civilstatus. Et familiemedlemsskab kan inkludere op til to voksne og inkluderer alle børn på adressen.
  • Som "abonnent" bliver man ikke aktivt medlem af klubben, men modtager kun Pan-posten. Dette  vil sige, at man heller ikke får lov til at deltage i aktiviteter og alle de andre medlemsfordele ovenfor oplistet.