Log ind

Log ind med bruger

Drejebog for arrangører af træningsløb

Før løbet:

Måske ekstra annoncering på hjemmesiden. Det er altid sjovest at lave løb, hvis der kommer mange deltagere. Tydelig annoncering er et godt middel. En tekst + evt. billede kan sendes til klubsekretæren på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Særlig interessant for Pan-løberne kan f.eks. være

  • Anvendelse af SI-tidtagningsudstyr. Se særlig vejledning for brug af SportIdent her. SI udstyr skal bookes. Kontakt sekretæren
  • Særligt spændende terræn
  • Særligt teknisk moment (kurveløb, mangepostløb, ekstra lange baner)
  • Særlig løbsmåde (samlet start med gaflede runder eller lignende. Godt til effektiv afvikling af et træningsløb)
  • Usædvanligt startsted
  • Ekstra service (klubtelt derude, kage, varm suppe)
  • Ekstra familievenlig træning (børne-P, særlig børnebane eller andet børnearrangement)

Annoncering ofte smart i ugen op til træningsløbet. Ekstra annoncering er naturligvis ikke noget krav. Alle løb findes i klubkalenderen! Oplysning om banelængder m.m. findes her: http://www.okpan.dk/web/traening/traeningslob.html

Vejledning i brug af CONDES findes her

 

Forberedelse på dagen:

Som regel anvendes store skærme, som findes på loftet. Der kan også anvendes små skærme, som findes i entréen. Brug ikke refleksskærme til løb om dagen. Anvend fortrinsvist skærme, som har klubbens navn på. Det tager et par timer at sætte posterne ud. Afsæt også lidt ekstra tid til printning af kort. 

Kort med baner printes i klubhuset. SE VEJLEDNING ved printeren! Undgå unødigt tonerspild. Fjern store områder, hvor der ikke løbes (beboelseskvarterer, havet, store gule marker).

  • Foregår løbet i klubhuset printes 5 kort af hver bane. Der suppleres efter behov undervejs.
  • Foregår løbet udenfor klubhuset, er det oftest praktisk, at kort og mellem bane er forkortninger af lang bane. Følgende bør printes:
    • 15 stk lang, svær 9 km
    • 15 stk mellem, svær 6 km

    • 10 stk kort, svær 4 km

    • 10 stk mellemsvær, 5 km

    • 10 stk let  2,5 km

 

Afvikling af løbet:

Startintervallet 11-11.30 overholdes. Starter folk for sent, må de gøres opmærksom på, at de kan risikere at postindsamlingen begynder, før de er tilbage fra skoven. Nye løbere gøres opmærksom på, at løbet varer til kl. 13.00 og at de skal afbryde løbet og vende om, hvis de kan se, at det ikke kan nås til kl. 13. Også fordi klubhuset skal kunne låses, når arrangøren starter postindsamling. Nye løbere indskærpes også, at de SKAL melde sig i mål, så arrangøren ved, at de er kommet sikkert hjem.

Alle løbere nedskrives med navn, bane og klubtilhørsforhold. Gæster (andre end løbere fra OK Pan Århus og Århus 1900 Orientering) betaler 20 kr i løbsafgift. Formular hertil findes her: Link

VIGTIGT: det markeres og checkes, at alle er kommet hjem fra skoven. Hvis en løber ikke kommer tilbage, forsøges vedkommende kontaktet på mobiltelefon. Hvis vedkommende ikke er tilbage, når postindsamlingen er slut og banelæggeren ikke har kunnet finde vedkommende i skoven og han/hun ikke kan kontaktes, overvejes at starte eftersøgning.

 

Efter løbet:

Deltagerliste mailes til Juul Meldgaard Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Indtægter indsættes på klubbens konto 1551-1098527. Alternativt kan begge dele lægges på muren på Silistria i en kuvert mærket ”Juul Meldgaard”

Poster og SI-enheder lægges på plads efter brug. 

Er du i tvivl om hvor tingene skal være, er det OK at lægge dem på bordet (rengjorte) ovenfor trappen. Ikke et tilfældigt sted på loftet! Så finder vi dem aldrig igen, når de skal bruges næste gang.

 

Problemer / hotline

   * Hjælp til banelægning og andre spørgsmål: Kent Lodberg. 60709229. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

   * Banelægningsprogrammet Condes: Juul Meldgaard. 42605372. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

   * Tidtagning/ resultatformidling: Kell Sønnichsen 21656687 Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  * Alarmen går i klubhuset: Ring til alarmselskabet (boks under trappen) og sig kodeordet. Kontakt evt. Hans Vendelbjerg på 61602289. Også ved andre uregelmæssigheder i klubhuset.

  * klubsekretæren kan også ofte hjælpe. Jan Bille tlf. 29734718 eller Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.