Log ind

Log ind med bruger

Danmarks bedste klub!

Vi ved det jo godt selv, men i dag blev det også officielt: OK Pan er Danmarks bedste klub! Vi vandt - igen - divisionsfinalen i Finderup/Morville skov ved Viborg. Vi stillede med det største hold (110 tilmeldte) og havde kortest til løb, så vi løb nok også med titlen som største favorit. Og den værdighed levede vi op til.

Alle matcherne mod de andre klubber blev vundet ret overbevisende med matchen mod Søllerød som den tætteste. Her vandt vi dog alligevel med 14 point, og kun på i H3 (H16, H50, H55) og D3 (D16, D50, D55) fik vi stryg af dem, så det kunne mærkes. Også i de øvrige matcher var vi ikke helt så overbevisende på de to baner. Fadæsen i H1 (H20, H21) fra sidste divisionsmatch for 3 uger siden gentog vi dog ikke. Denne gang var der fuldt hold, og ikke mindre end halvdelen af de første 12 løbere i H1 var fra Pan. Så der blev hentet en hel del point hjem der.

Så det var med god samvittighed, at der kunne fortæres ikke mindre end 4 kagemænd og -koner - selvfølgelig i Pan-klubdragt.

De to næste på skamlen var Horsens Orienteringsklub og Søllerød OK - begge klubber, der er med i Divisionsfinalen for første gang i hvert fald mange år. For Søllerøds vedkommende var det først ved førstedivisionsmatchen i Østkredsen, at de -
overraskende - blev klar over, at de skulle have så mange som muligt til Viborg ugen efter. Respekt for det!