Log ind

Log ind med bruger

Ungdom

Resultatliste fra lørdagscup 18. november 2017

Hermed resultatliste fra dagens lørsdagcup. images/Lrdagscup_181117.pdf

Tak til banelægger Jørn Riis, tidtager Sofie Secher og frokostansvarlig Astrid Skødt.

9.000 kroner af Aarhus Idrætsfond

 

Severin og Jonas, to ungdomsløbere fra OK Pan modtog i dag som repræsentanter for OK Pans ungdomsafdeling 9.000 kroner af Aarhus Idrætsfond. Pengene skal gå til indkøb af nye pandelamper og nye kompasser.

 

Efterårsturen 2017

Udsigten fra hytten

Onsdag: Vi skulle køre fra Århus kl. 5:30. Vi var på færgen kl. 8:45 og var i Sverige kl. 11.00. Derefter kørte vi til Godis-fabrikken og købte en masse slik. Så kørte vi til Sarpsborg hvor vi havde lejet et klubhus. Der lavede vi så noget signatur-vandring inddelt i klasser. Bagefter kørte vi ud til et træningsløb, som en nordmand havde lavet, og det var rigtigt sjovt. Vi havde en rigtig god træning som sluttede af med et lille sprint rundt om den skole vi startede fra. 

Torsdag: Om morgenen gjorde vi os klar til at løbe. Så kørte vi ud til start og løb nogle fede baner. Efter en lækker frokost hjemme i Solhytten tog vi ud til den anden træning. Den var mindst lige så vellykket som den første. Da det blev aften var der Kampen om den Blå Skovl. Marianne havde lavet en sjov konkurrence hvor vi skulle lave tredimensionelt o-kort ud af bl.a. pap, maling, og det vi kunne finde i skoven udenfor. Elias, Sara, Daniel, Hannah og Villads fik skrevet deres navne ned på de blå skovle, som vinderne af Kampen om den Blå Skovl 2017. 

Yngste deltager

Fredag: Igen i dag var der to træninger. Den første var almindelige baner, som alle var med til. Så kom Flying Mile lidt senere. Det er et løb på 1 mil i fugleflugt, men der var forskellige sværhedsgrader så alle havde en udfordring. Man kunne også vælge at lave styrketræning og udstrækning sammen med Andreas i stedet for. Om aftenen forberedte vi os til Blodslitet. 

Lørdag: Så var det tid til Blodslitet. Dem der skulle starte tideligt blev vækket først, imens de andre måtte sove lidt videre. Halvanden time senere var alle ude på stævnepladsen. Braget fra pistolen lød gang på gang, og til sidst var alle kommet afsted. De fleste kom godt i mål, og nogle scorede endda nogle enormt flotte placeringer. Da vi kom hjem, var der vafler til alle (turens højdepunkt), og senere var der festaften. Mogens og Henrik havde lavet nogle små konkurrencer, og efter havde Peter sammensat en dejlig tegnekonkurrence. Der var tre vindere; Daniel, Jonas og Birka. 

Om natten sov vi tungt og godt; udmattede efter den lange dag. 

Søndag: Klokken 6 var vi allerede oppe for at pakke og gøre Solhytten ren. Så satte vi os ind i bilerne, for at køre til en konkurrence ved Göteborg. De fleste klarede sig rigtig fint, dog gennemførte man i et lidt roligere tempo, trætte efter den hårde konkurrence i går. Selvom det regnede en smule, holdte alle humøret oppe, især efter vi havde været et smut forbi et supermarked hvor der blev købt slik. Nu sidder vi på færgen og nyder den dejlige pastasalat og hinandens selskab. 

Skrevet af diverse ungdomsløbere fra OK Pan og redigeret af Katrine Spanner

 

Billeder fra turen taget af Thomas Als: https://photos.app.goo.gl/6j7Hxoh0E8KCBe9T2

To brødre månedens løbere i september og oktober

Der er mange ungdomsløbere i OK Pan. Mange til træning og mange der deltager i konkurrencer. Det gør det udfordrende for trænerne og ungdomsudvalget at vælge hvem der skal være månedens løbere. Valget i september og oktober faldt på to brødre.  Nemlig brødrene Skovbjerg.

I september blev Villads Skovbjerg, som er 13 år gammel månedens løbere for første gang. Villads har gået til ungdomstræning og trailløbeskole de sidste par år, men især i år har han dels været meget trofast til træninger og deltaget i en del konkurrencer. Til efterårets konkurrencer har Villads været at finde i den bedste fjerde del af resultatlisten, hvilket vidner om at han i den grad har udviklet sig. Villads er meget motiveret for at lære og er også ofte at finde til tørtræning. Villads har et godt humør og et frækt glimt i øjet.

I oktober blev Herman Skovbjerg, H 15-16 løbere, månedens løbere for anden gang. For fire år siden startede Herman til orienteringsløb og viste et stort potentiale. Efter at have vundet sit første Blodslitet, dog på begynderbanen, blev Herman valgt til månedens løbere. Herman har haft en periode, hvor han har været mindre aktiv og hvor hans udvikling som orienteringsløber har været stagneret. Men det har han taget revanche for i 2017. Han har fået oparbejdet sit tempo og kan løbsmæssigt følge med, der hvor det er sjovt. Hans teknik er der også kommet styr på og han har løb, hvor han kommer  i mål og siger, at det kunne han ikke have gjort bedre. Denne flotte udviklet har også givet resultater, hvor han nu konstant er at finde i den bedste halvdel af H 15-16 klassen. Denne udvikling er ikke kommet af sig selv. Herman deltager aktiv i træning og er modtagelig for trænernes vejledning. Herman er meget hjælpsom og bidrager positivt til miljøet til træningen.

 

Stor tillykke til de to brødre Skovbjerg. Fortsæt den gode udvikling, I har vist i 2017.

Mod på mere? - kom til ungdomstræning med børnetræneren!

 

Fra uge 45, 6/11, vil det være muligt for alle børneløbere, der har mod på, at tage pandelampe på og finde vej i nye dele af Marselisborgskovene, at deltage i ungdomstræning sammen med børnetræner Camilla Bevensee.

Til ungdomstræning er der baner i sværhedsgraderne begynder og let, der svarer til det niveau, eller lidt under det niveau, banerne til børnetræning typisk har.

Forældre er selvfølgelig velkomne og det vil altid være muligt for børneløberne, at blive skygget. Træningen starter kl. 17.00 fra klubhuset, hvorefter der fyldes biler og køres til et andet sted i skoven. Børnene vil være tilbage omkring 18.30. Den sidste mandag i måneden løbes der fra klubhuset og der spiser ungdomstræningsløberne og deres forældre sammen. Her er alle børneløbere, der har været med til ungdomstræning og deres forældre selvfølgelig velkomne. Der er fællesspisning 25/11 næste gang. Det koster 20 kr. pr. person at deltage.

For at kunne være forberedt på at tage imod jer og af hensyn til kortprintningen, bedes i skrive en e-mail til Camilla Bevensee på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., inden 5/11, hvor i tilmelder jer. Eventuelle spørgsmål kan også rettes til Camilla Bevensee.

Vi håber at mange har mod på at komme i skoven hen over vinteren også!

Venligst

// Børnetrænerne i OK Pan Aarhus