Log ind

Log ind med bruger

Elite

PAN Elite inviterer til opstartsmøde frem mod sæson 2018 d. 5/12

PAN Elite inviterer til opstartsmøde frem mod sæson 2018 d. 5/12

 

Hvis du sidder og tænker: ”hvad er det der PAN Elite er det noget for mig?”

Så har du nu muligheden for at finde ud af det, d. 5/12 kl. 20.00 holder hele PAN elite opstartsmøde på silistria. Her vil der blive snakket lidt om sponsorer og økonomi, men mestendels programmet for 2018 og fordeling af arbejdsopgaver.

Det som vi primært laver er at tage på træningsture både i ind- og udland, som del af vores forberedelse frem mod de to store klubstafetter 10mila(http://www.10mila.se/index.php/sv/) og jukola(http://www.jukola.com/2018/en/)

Hvis du er interesseret skriv til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den." target="_blank">niklashjortingwersen@gmail.com, så kan vi lige tage en lille snak inden mødet hvor vi kan snakke om hvad det indebærer at være en del PAN elite.

Ps. Svar ubedes senest d. 1/12

Jukola 2017

I denne weekend var 18 løbere afsted til dette års udgave af Jukola/Venla - verdens største orienteringsstafet. OK Pan har gode erfaringer med at vinde, men ambitionerne i år var ikke på det niveau.
Klubben stillede med et godt damehold og to herrehold, men alle landsholdsløberne er fraværende, da de forberedte sig til VM i Estland - hvorfor der er ikke er nogen placeringsmæssige ambitioner. Så turen havde mere fokus på udvikling, og nogle af juniorerne fik da også lov at prøve kræfter med førsteholdet.

Med den baggrund var det imponerende, at dameholdet kunne løbe en placering hjem som nummer 118 - ud af 1300 hold! Det er blot 5 placeringer dårlige end sidste år.
Herrernes førstehold klarede igen at få et bedre resultat end damerne, på trods af en relativt længere rutsjetur fra 51 til 100 (ud af 1600 hold!). Andetholdet havde et anderledes godt løb og hentede 20 placeringer i forhold til sidste år og endte som nummer 125 - blot 20 minutter efter førsteholdet. Mon de kunne mærke ånden i nakken?

 

Hold til Jukola/Venla 2016

På lørdag starter verdens største orienteringsstafet Jukola. Her er Pan selvfølgelige også på startsstregen.

Hvis du ønsker at følge stafetten hjemmefra, kan du finde information på løbet hjemmeside(http://www.jukola.com/2016/en/)

Pan stiller med følgende hold:

Venla 1

1. Josefine Lind

2. Caroline Gjøtterup

3. Caroline Finderup

4. Josephine Dewett

 

Jukola 1

1. Jonas Munthe

2. Rasmus Djurhuus

3. Tue Lassen

4. Christian Christensen

5. Christian Bobach

6. Andreas Boesen

7. Søren Bobach

 

Jukola 2

1. Eskil Schønning

2. Giacomo Frattari

3. Henrik Markvardsen

4. Anders Bank

5. Jens Christoffersen

6. Niklas Ingwersen

7. Emil Thorsen

Fornuftigt løb af alle på herrestafetten

Tiomilas herrestafet blev en lidt anderledes stafet end forventet - den var mere fysisk og teknisk krævende med udslagsgivende gaflinger.
"Allerede på føret tur var der stor spredning, og her taber vi også noget tid, da Jonas Munthe ryger til en forkert gafling," siger træneren Rasmus Oscar. De næste par ture taber også lidt tid, men med Søren Bobach på Lange Natten vender billedet, idet han både henter tid og placeringer, så holdet kommer op i top 20. Med en placering omkring 15 - sidste års resultat - ligger holdet stabilt de næste fire ture, hvor der heller ikke tabes mere tid.
"På de to sidste ture var vi overmatchet," fortæller Rasmus. "Det vidste vi godt, men de gør en stor indsats og gennemfører stabilt. Alt i alt kom vi igennem uden større fejl; det var bare en hård stafet."
Holdet slutter som nummer 27 godt 43 minutter efter. Selve sejren blev afgjort i en ren slutspurt mellem Thierry Gueorgiou, Kalavan Rasti, Eskil Kinneberg, IFK Göteborg, og Jonas Leandersson, Södertälje-Nykvarn OF. Lige som sidste år blev Thierry sidste mand i dette opgør, men i modsætning til sidste år var det ikke Eskil, der kom først. Med en kraftanstrengelse var Jonas Leandersson et par meter foran ved passagen af målstregen. Så også på herrestafetten var der drama helt til det sidste.

 

Igen! Sejr i Tiomila!

"Jeg vidste ikke, at det var sejren, vi løb om før manden stod der med kransen!"
Det fortalte Maja Alm efter målgang i et spurtopgør med Nydalen SK's Anne Margrethe Hausken Nordbergh. Grunden til dette var, at Halden indtil post 9 på sidste tur havde et forspring på over 1 minut. Men der bommede de og et tog gik forbi uden, at de opdagede Haldens bom. Undervejs havde Maja udfordringer i at have gaflinger alene, men hun følte sig alligevel godt og i kontrol. Og på langstrækket til post 20 - publikumspost - lagde hun grunden til sejren.
"De andre tøvede med at tage et vejvalg. Jeg håbede, at de ville gå ligepå, men alle gik ned på siten. Her havde jeg en fordel, så jeg satte fart på og trak fra". Kun Anne Margrethe kunne holde tempo, men altså ikke helt i mål.
Selv om holdet var en af favoritterne, så det i morges lidt skidt ud. Cecilie Klysner, der skulle løbe første tur, var for syg, og kl. 11 måtte holdet laves om - blot 3 timer før start. Signe Søes var frisk og tog førsteturen, så Stine Bagger Hagner kunne komme ind på andenturen og Josefine Lind tage tredjeturen. Og hele holdet var med på den ændring, hvilket træner Bjarne Hoffmann er imponeret over: "De er seje! At lave om på holdet så sent, og så gør de det bare!"

Signe løb godt: "Jeg kunne mærke, at jeg ikke skulle køre max for at holde kontrol". Det gjorde hun og kom ind kort efter teten. Stine præsterede på andenturen et fantastisk løb, selv om hun var sat på holdet så sent. "Det var jo samme tur, så jeg det var samme oplæg og forberedelse". I starten hentede ind på teten. Senere lavede hun en enkelt fejl og tabte lidt tid, men hentede alligevel flere placeringer, og kunne sende Josefine Lind ud lidt foran Järlas Emma Klingenberg, der jo løb for Pan sidste år. De lå og pressede hinanden, og Emma var imponeret over Josefines fart, og de kom sammen i mål, således at Ida Bobach skulle ud og kæmpe mod en anden Järla-dansker, Signe Klinting. "Jeg kom forbi Signe, men kunne ikke sætte hende af, og da jeg så lavede et lille svej på en gafling kom hun foran igen," fortalte Ida efter turen, hvor de holdt både tid og placering.
Så Maja kunne komme ud på en 8. plads, 3½ minut efter, hvilket hun lige så stille åd på den første halvdel af turen.

Igen en historisk sejr til OK Pan. Det er anden gang, at klubben vinder damestafetten til Tiomila. Første gang var i 2014.

 

10MILA 2016

 

I weekenden løber den prestigefyldte stafet 10MILA af stabelen og vi er med, med 2 ungdomshold, 3 damehold og 3 herrehold. Stafetten forløber over det meste af døgnet fra lørdag til søndag, med ungdomsstafetten 11.15-13.00, damestafetten 14.15-18.30 og herrestafetten 20.30-07.00.

Der er store forventninger, både til oplevelsen og præstationerne, især til damerne 1. hold, hvor 3/5 fra vinderholdet i 2014 stiller til start. ”Holdet er en blanding er rutinerede kræfter og unge uprøvede talenter. På de sidste tre ture er vi dækket godt ind med rutine og verdensklasse,” siger træner Bjarne Hoffmann.


Vinderholdet fra damestafetten 2014

 

For to år siden vandt vi Tiomila for første gang i klubbens historie. Om succesen gentager sig, er verdensmester Ida Bobach let optimistisk: ”Jeg synes, vi har et virkelig stærkt hold, som kan være med helt fremme. Der er dog mange rigtig gode hold fra Norge, Sverige og Finland, så der skal nok blive hård kamp om topplaceringerne,”  Bjarne Hoffman uddyber; ”Ambitionen er at være med i topstriden, og jeg tror også, at vi har holdet til at nå til top.”

Herrerne har ikke det samme bomstærke hold som sidste klarede sig bedre end nogensinde og blev en flot 15. plads, men med profiler som Tue Lassen, Søren Bobach, Andreas Boesen, Rasmus Djurhuus og Jonas Munthe, bliver det spændende at se hvor langt de kan gå alligevel. 
 

Stafetten kan følges live hele døgnet her; http://www.10mila.se/index.php/en/live

 

Holdopstillinger;

Ungdom 1
1 Daniel Schmidt
2 Anna Nykjær & Ella Richardsson
3 Laura Holm Nielsen
4 Mikkel Holm Nielsen
 

Ungdom 2
1 Andreas Boch
2 Anders Secher & Søren Skaug
3 Jeppe Kejser & Asbjørn Kaltoft
4 Johan Halkjær Dupont

 

Dame 1
1 Cecilie Klysner
2 Josefine Lind
3 Signe Søes
4 Ida Bobach
5 Maja Alm

Dame 2
1 Caroline Gjøtterup
2 Stine Bagger Hagner
3 Caroline Finderup
4 Ane Sofie Næs Bjørgul
5 Josephine Dewett

Dame 3
1 Inge Knudsen
2 Gry Rosenkilde
3 Sofie Secher
4 Ane Linde
5 Emily Temple


Herre 1 
1 Jonas Munthe
2 Claus Bloch
3 Tue Lassen
4 Søren Bobach 
5 Christian Christensen
6 Andreas Boesen
7 Jeppe Ruud
8 Rasmus Djurhuus
9 Niklas Ingwertsen
10 Simon Thrane 

Herre 2
1 Per Hjerrild
2 Laurits Bidstrup
3 Henrik Markvardsen
4 Henrik Knudsen
5 Ebbe Nielsen
6 Lasse Grøn
7 Bjarke Refslund
8 Aske Jepsen
9 Giacomo Frattari
10 Stefan Pedersen

Herre 3
1 Mads Skaug
2 Jens Christoffersen
3 Eskil Schøning
4 Tobias Svarer
5 Kent Lodberg
6 Kell Sønnichsen
7 Mikkel Holm Nielsen
8 Asbjørn Mathiasen
9 Torben Utzon
10 Lars Hjerrild

Pan-Pop-samling 22-24/1 2016

Klubbens årlige Vinter-træningssamling - også kendt som "Pan-Pop-samlingen" - afholdes ved Thisted i weekenden 22-24/1 2016.

Alle klubbens medlemmer er velkomne på samlingen, men man skal være opmærksom på at der kun tilbydes svære baner.

Indbydelse til samlingen kan ses her

Tilmelding senest den 17/1 på mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (eller via Facebook-elite-siden)

Bemærk: Af en eller anden grund vises tilmeldingerne til Pan-Pop-samlingen i 2014 (!) til højre. Jeg ved ikke hvorfor, og jeg har pt. ikke haft succes med at fjerne dem.

/Tutzon

Guld til Søren og Ida Bobach ved VM i Skotland

Som det nok er de fleste bekendt, blev der i den forgangne uge afholdt VM i orientering nær Inverness i Skotland.

Danmarks hold bestod af 12 løbere, hvoraf de 8 repræsenterer Pan nationalt og/eller internationalt.

Sidste år fik klubben sin første verdensmester siden Mona Nørgaard vandt den klassiske distance på hjemmebane i 1974, da Søren Bobach løb med guldet på sprinten i Venedig. I år var Søren Bobach med på holdet der vandt guld på sprintstafetten, mens Ida Bobach vandt guld på både stafetten og langdistancen.Der blev altså tilføjet 3 nye guldmedaljer til statistikken, og hertil kommer Maja Alms guld på sprinten (Maja løber internationalt for Pan)

For første gang nogensinde vandt Danmark medaljestatistikken med de 4 guldmedaljer. Ingen andre lande fik mere end 2 guldmedaljer! Alle 4 danske medaljer blev opnået i suveræn stil - afstand til sølvet var følgende:

Sprintstafet: 1.21 min (2014: 0.03 min) 

Sprint damer: 0,40 min (2014: 0.12 min)

Stafet damer: 3.02 min (2014: 0.11 min)

Lang damer: 2.44 min (2014: 0.31 min)

Total: 7.44 min (2014: 0.56 min)

Ida kort efter målgangen på langdistancen (foto: Kell S)

Vinderne af sprintstafetten: Emma Klingenberg, Tue Lassen, Søren Bobach, Maja Alm

Vinderne af damestafetten: Maja Alm, Ida Bobach, Emma Klingenberg

Vinder af sprinten: Maja Alm

Stort tillykke til alle medaljetagerne - mon ikke de bliver fejret på behørig vis i den kommende tid...

/Tutzon

Flotte resultater til Jukola - men sejr blev det ikke

Desværre. Det blev ikke til en tredje sejr i træk i Venla - men det var odds'ene egentlig heller ikke til.

Det startede ellers med flyvende faner! Miri Thrane Ødum var først ved startpunktet og også først ved første radio med Josefine Lind fra andetholdet som nummer tre. Men så lavede Miri en stor fejl på en post midt på banen, og kom i mål som nr, 44, 5.39 efter de førende - og 1½ minut efter Josefine (36).

Derfra var det lidt op ad bakke, og selv om Stine Bagger Hagner løb en fornuftig tur med kun lidt tidstab (Ane Linde på andetholdet løb mere end fornuftigt - hun hentede 20 sekunder på de førende), så var det for stor en mundfuld for de to sidstetursløbere, Maja Alm og Ida Bobach. Selvom Ida løb dagens femtebedste sidstetur, endte holdet med at være 7:06 efter på 12. pladsen.
Andetholdet kunne ikke holde "overtrykket" fra de to første ture, og Mette Hjerrild måtte lade en del løbere gå forbi. Signe Klinting løb en fornuftig sidstetur, og det blev til en flot 44. plads.

Herrerne startede også godt ud. De tre første ture blev løbet flot af Jonas Munthe, Christian Bobach og Tue Lassen. På det tidspunkt - efter ca. en marathon i banelængde ligger holdet som nummer 8 og lige så mange minutter efter. Der blev løbet rigtig stærkt hos de førende.

Det fik Magnus Dewett og Jakob Edsen også at mærke, og de fik en rigtig manddomsprøve. Udover at regnen var startet, så kostede et par bom dertil både tid og placeringer. Rasmus Djurhuus og Søren Bobach på de sidste ture holdt ca. placeringen, men gled tidsmæssigt også lidt bagud. Holdet endte som nr. 32 en god halv time efter vinderne fra Kristianssand OK. Og det er vist er klubbens bedste resultat på herresiden i Jukola. Så der er en fin stemning i Finland, på trods af regnen!

Andetholdet (som påstod, at de var det rigtige førstehold, for de var tilmeldt først) hyggede sig gennem natten med de andre 1783 hold og kom i mål godt 2½ time efter førsteholdet på en 234. plads.

I alt over 18.000 løbere deltog i Venla og Jukola.

 

Tiomila 2015 er ovre - fotos mv.

Tiomila 2015 og ovre og de fleste har nok kunnet følge med i Pan’s præstationer i Skepptuna via Kells beretninger på hjemmesiden og via de sociale medier.

Pan’s placeringer blev følgende:

Ungdom: (286 hold)

Hold 1:               Nr. 61

Hold 2:               Disk. da vi ikke opfyldte kravet om 2 piger på holdet

Damer: (330 hold)

Hold 1:               Nr. 24

Hold 2:               Nr. 102

Hold 3:               Nr. 263

Herrer: (321 hold)

Hold 1:               Nr. 15 (bedste Pan-herre-placering nogensinde)

Hold 2:               Nr. 111 (næstbedste 2. holds-placering nogensinde)

Hold 3:               Disk. pga. fejlklip – tiden havde rakt til en placering som nr. 191. Pan har nu haft et 3. hold med i herreklassen 6 gange, men det er kun lykkedes at gennemføre 1 gang (Eskilstuna 2007 – plac. 264)

Ekstraordinært gode præstationer:

Jeg har kigget lidt på de enkelte Pan-løberes præstationer og jeg blev specielt imponeret af følgende:

·         Vores 1. ture på alle 1. hold var med Täten hjem (Andreas Bock Bjørnsen, Miri Thrane Ødum, Jonas Munthe)

·         Ane Linde holder kontakt med täten på 2. tur og giver god stemning i lejren da hun klipper den første TV-post alene i spidsen.

·         Stine Bagger Hagner (Pan’s 2. hold) har næstbedste tid på damernes 2. tur og løber holdet fra nr. 100 til nr. 40.

·         Andreas Boesen og Claus Bloch gør præcis som aftalt på herrenes 2. og 3. tur (lange Nat) og holder kontakt med täten.

·         Christian Bobach, Rasmus Djurhuus og Anders Konring er alle i top-10 på deres ture (4.-5.-6. tur)

Mange andre kunne nævnes, men kig selv på Tiomilas hjemmeside, hvor man kan se alle resultater og stræktider og gense trackingen og TV-sendingen.

I kan se nogle fotos fra stafetten her

Vi ses næste år til Tiomila i Falun.

/Tutzon