2012.12.04

 

Referat fra bestyrelsesmøde i PAN Tirsdag den 04/12

 

0. Siden sidst

  1. Lamper (Stuen)

Kent og Hans har sat lamper op i den store stue. Det giver godt lys og ser godt ud. Kent påpegede at man ikke skal hænge pynt o.lign. op i lamperne for passe på dem.

 

  1. Faste poster – noget nyt? V. Ebbe
    • Botanisk Have?

Møllevangsskolen har henvendt sig ang. nye poster i Botanisk have. Da der er byggeri for tiden, så bliver det ikke aktuelt før det er afsluttet. Asbjørn skriver tilbage til skolen.

 

  1. Friløber – plakat – gangen?

Kell arbejder videre, og modtager gerne input.

 

  1. Klubmesterskab og klubfest

To gode arrangementer med mange deltagende medlemmer. Arrangementsudvalget stod for en god fest, mens det meget sjove og udfordrende løb i Ørnbjerg Mølle blev arrangeret af Lasse Werling med Michael K.S. og Kell som hjælpere

 

  1. Sport Ident påskeløb 2013 v. Ebbe

Horsens låner sport-ident udstyret til Påskeløb 2013

 

  1. Klubleder møde v. Kell

Nyt fra Keld Gade om o-service: Der vil bl.a. blive mulighed for at skrive klubarrangementer ind i kalenderen.

Diskussion om Vision-15 og hvordan rekrutteringen har påvirket medlemstallet.

DOF vil lave nogle arrangementer: ”Trace and trail”. Det ene er i Århus den 8. september 2013. DOF vil som udgangspunkt finde enkelte personer til at stå for det.

Vi kommer ikke til at deltage i Naturløb 2013.

Find-vej-i: Skolerne skal gerne engageres ifm. forårets løb.

Arrangører til Voksen-begynder-kursus søges.

 

  1. Andet?

Find-vej-i 2013: Vi skal finde deltagere på 6 udvalgte skoler med nogle arrangementer inden find-vej-i-dagen. Kenneth er inddraget i processen med denne dag

 

1. Feminaløb

  1. Fremtid v. Ebbe

Kell, Jan, Ebbe og Lone har været til møde med Aller. Der er nye ting i støbeskeen for at få flere deltagere.

 

  1. Markedsføring v. Lone

Der tages flere initiativer på dette område, da Aller har taget noget af det andet arbejde fra klubben. Facebook, anbefalingskonkurrence, eksterne oplæg blev nævnt om mulige tiltag.

 

2. Husudvalg

  1. Arbejde med kommunen? V. Hans

Der er ikke kommet referat endnu. Hans forsøger at få fat i Kommunen for at få afklaring på betaling for damesaunaen, der er gået i stykker.

 

  1. Forbedringer og oprydning v. Kent

Kent og Hans har sat lamperne op i stuen.

Kent har købt et skoskab samt i skammel

Der er kommet ny skorenser og nye sæbeholdere er bestilt.

 

  1. Indkøb stole mm. V. Kent

Kell har indkøbt seks nye stole til den store stue.

 

  1. Køkken?

Efter tilskud er fundet til projektet, så skal køkkenprojektet gennemgås igen for lægge en slagplan. Desuden vil vi gerne inddrage dem, der plejer at lave store portioner mad

    1. Tilskud ved Hans? Noget vi kan søge?

Hans har fået information om anlægspuljen, men denne skulle være søgt før 1. oktober. Der er muligvis flere steder at søge, så Hans forsøger at tage fat i Kommunen igen.

 

3. Løbsudvalg

  1. Night Champ x 3

Henrik Dagsberg har arrangeret tre fantastiske arrangementer. Der er mange deltagere, super resultatformidling, billige løb, gode baner og god fleksibilitet (bl.a. med fristart).

 

  1. DM mellem 2013

Kell kontakter John ang. markedsføring. Vi vil gerne i kontakt med Silkeborg, som arrangere Midgårsormen.

 

  1. MTB-O løb 12/5 2012
    1. Bjarke og Jørn Riis…. – noget nyt?

Løbet er flyttet til d. 11/5. Bjarke er banelægger og Jørn Riis stævneleder

 

  1. Påskeløb 2015

Ebbe skal snart ud at kigge på forholdene med sit udvalg.

 

  1. Sprintcup til foråret

Bent Nielsen har kontaktet Ebbe om at lave en sprintserie i foråret på det tidspunkt, hvor det er svært at få skove til træningsløb. Det er gode tanker og vi skal klart videre med projektet. Det virker også fint for nye medlemmer.

Vi vil gerne åbne det op for andre klubber, så det bliver med DOF-afgift.

Bent og Kell går videre med det

 

  1. A-løb (DM’er) i 2016-18 og divisionsmatch i 2014

Kell skriver til Keld om hvilke arrangementer, der er ledige

 

4. UU og Børne træning

  1. Hyggetur 4-6/1

Det går bragende godt og hyggeturen bliver sikkert ingen undtagelse

 

5. Økonomi

  1. Hans – bemærkninger?

Regnskabet er ved at blive udformet. Alle udgiftsbilag er ved at være kommet ind.

 

6. Eventuelt?

  1. Skal vi muligvis have flere klubmesterskaber?

Vi har i forvejen arrangementerne, så de kan udnyttes med hædring, pokaler, bog til at skrive i. Bestyrelsen kunne forestille sig et mesterskab i sprint og nat, da klubbens medlemmer deltager i mange lignende løb i løbet af året. Til Nat-mesterskabet kunne man bruge Night Champs.

 

  1. Arrangementer i klubhuset:

Reglerne findes frem til Asbjørn

Ved arrangementer hvor klubmedlemmer er inviteret, så er det i orden.

 

  1. Ny formand

Ebbe agter at give formandsposten videre. Bestyrelsen vil arbejde for at finde emner.

  1. Generalforsamlingen

Der bliver ikke udgivet en PAN-post inden. Derfor skal der være indkaldelse pr. mail og via hjemmesiden. Kell og Asbjørn står på dette sammen. Udvalgsberetninger bliver indhentet af Kell.

 

  1. Næste møde?

10.01.12